Inspirationsdag med DGI

 

Søndag den 11. Juni afviklede vi en fantastisk inspirationsdag på tennisbanerne. 10 tilmeldte hyggede sig i det flotte solskinsvejr og Kasper Kofoed fra DGI lærte os om det vigtige i at varme grundigt op, grundslag, forberedelse og serv. Vi fik alle mulighed for individuel coaching på vores teknik og ikke mindst på vores ketsjeres opstrengning. Kasper driver nemlig samtidig en virksomhed, der handler med tennisudstyr og han drog afsted med en håndfuld ketsjere til opstrengning. Man kan altid kontakte Kasper på 28 83 73 30, hvis man har brug for vejledning i forbindelse med køb af ketsjer og andet udstyr. Alle havde glæde af det sammensatte program og en del af det kan direkte omsættes til juniortræningen om mandagen. Tak til Gitte og Henrik, som havde lavet lækker frokost til os.

 

Nysted Tennis Club, Skansevej 17A, 4880 Nysted - nystedtennis@gmail.com